Jul & nytår
Events på Restaurant Fusion
Vi afholder hele året rundt spændende events. Uanset om du er på udkig efter en gastronomiske oplevelse til dig selv eller til én du har kær, er vi sikker på, at du vil kunne det her.
Se de kommende events nedenfor.
Julefrokost
Den årlige julefrokost er en tradition, vi altid glæder os til. Gennem årene har vi haft fornøjelsen af at danne rammen om mange festlige og vellykkede julefrokoster – og det er vi både glade for og stolte af.
Søger jeres virksomhed de perfekte rammer til årets julefrokost, står vi gerne klar til at hjælpe med planlægningen, så I kan læne jer tilbage og nyde en hyggelig aften med god mad, festlig stemning og masser af julestemning.
DJ Michael ”Beatchugger” Linde sætter gang i julefesten
I weekenderne fra uge 47–51 kan I glæde jer til sprøde beats, festlige hits og masser af god energi, når vores House DJ, Michael ”Beatchugger” Linde, skruer op for musikken og sørger for, at dansegulvet bliver fyldt.
Så find danseskoene frem – vi sørger for musikken, drinksene og den helt rette julefeststemning!
Vælg den julepakke, der passer til jer
For at gøre planlægningen af årets julefrokost både nem og overskuelig har vi sammensat 3 forskellige julepakker, så der er noget for enhver appetit og ethvert budget.
Vil I fortsætte festen efter middagen, kan I desuden tilkøbe fri bar – så er der lagt op til en festlig aften med gode drinks og højt humør.
Fri bar pr. person 475 kr.
Velkomstdrink + 2 timers fri bar bestående af udvalgte cocktails, sjusser, øl, vand og vin
Lille pakke pr. person kr. 1.295,-
4 retter og vinmenu
- Akami tun – hvidmiso katsuobushi – ramsløgsolie – ørredrogn
- Grillet, citronglaseret havtaske – knoldselleri og hasselnøddecreme – svampe-kombusauce
- Angus mørbrad – kejsehatte confiteret i kobefedt – blomsterkål – jordskokke
- Ris a la mande mousse – kirsebærsorbet – Amarena kirsebær – mandeltuile
Mellem pakke pr. person kr. 1.625,-
6 retter og vinmenu (ovenstånde 4 retter + ret nr. 5 og 6)
- Jomfruhummer – citron kosho – ponzugel – kærnemælk-yuzu sauce – chiliolie
- Svinebryst – blomme – græskarcreme – ingefærsauce – peanuts crumbles – sprødt svær
Stor pakke pr. person kr. 1.895,-
8 retter og vinmenu (ovenstående 6 retter + ret nr. 7 og 8)
- Pighvar – nashipære – karamelliseret blomkålscreme – pighvarsauce
- Sorthummer – glaserede shiitakisvampe – grønkål – syltet daikon – foie gras sauce
Nytårsgalla
Gå det nye år i møde med gastronomi, elegance og festlig stemning, når Restaurant Fusion inviterer til en eksklusiv nytårsaften med udsøgt mad, champagne og en betagende udsigt over havnefronten.
Glæd dig til en festlig gallamiddag i smukt dekorerede omgivelser med en sublim 6-retters nytårsmenu og tilhørende vinmenu. Når klokken slår tolv, skåler vi det nye år velkommen med champagne og nyder det spektakulære fyrværkeri over havnen.
Og festen slutter ikke dér! Vi fortsætter fejringen med et festligt nytårs-afterparty i atriummet, hvor musik og god stemning byder det nye år velkommen.
PROGRAM FOR AFTENEN
Kl. 17.30 – Velkomst med champagne
Vi byder dig velkommen i elegante omgivelser med et glas perlende champagne som start på en helt særlig aften.
Kl. 18.00 – Kongens nytårstale og gastronomi i særklasse
Vi samles om Kongens nytårstale, inden aftenen fortsætter med delikate snacks og en sublim 6-retters nytårsmenu, nøje ledsaget af en udsøgt vinmenu.
Kl. 24.00 – Skål for det nye år
Når klokken slår midnat, løfter vi glassene og skåler i champagne, mens vi nyder det spektakulære fyrværkeri, der lyser himlen op over Aalborgs havnefront.
Festen fortsætter
Når det nye år er skudt i gang, er aftenen langt fra forbi. Vi skruer op for feststemningen og inviterer indenfor i restauranten og det stemningsfulde atrium, hvor musik, dans og festligheder sætter den perfekte ramme om årets første timer.
NYTÅRSMENU OG VIN
Velkomst: Magnum Pol Roger Cuvee de Reserve Brut
Snacks
Sprød nori – sødreje – hummermayo
Snekrabbe – Sanchopeber
Østers – chili/ lime vinaigrette – friteret løg
Tom Yum marengs – akami tun
Craquelin – sortsesam – XO
6 retter & vinmenu
Akami – chutoro – citrussauce – soja/yuzu gel – æble/lime gel
Magnum 2024 Riesling Bestes Fass Johannisberger Goldatzel Rheingau
Snekrabbe – blåmuslinger – saltsyltet citron – porrer – tom kha sauce – norituile – caviar
2023 Monthelie Les Champs Ronds Blanc Domaine Eric Boigelot
Pighvar – nashipære – hasselnødde/ sellericreme – brunet smørsauce
2023 Saint Romain Sous le Chateau Domaine Vincent Girardin
Hummer – glaserede shiitakisvampe – foie gras sauce – daikon – sauterede spinat
2024 Chassagne Montrachet Ch. Chassagne Montrachet Bader Mimeur
Wagyu – tærte med svamperagout – grønkålschips – trøffel – grønsagsterrin
DMG 2019 Ch. Lagrange 3. Cru St. Julien Bordeaux
Miso-tonka karamel mousse – passions/ ananassorbet – brændt chokolade crumbles
2008 Ch. De Fargues Sauternes
Inkl. billet til afterparty pr. person 3.000 kr.
Vigtigt om kosthensyn
For at sikre den bedst mulige kvalitet og en gennemført gastronomisk oplevelse har vi desværre ikke mulighed for at imødekomme individuelle allergener og øvrige kosthensyn. Menuen kan derfor udelukkende tilbydes i en pescetarisk og glutenfri udgave. Vi takker for jeres forståelse.
Praktisk info om nytårsgalla
- Ankomsttidspunkt kl. 17.30
- Reservation og betaling skal gennemføres online
- Har du allerede reserveret plads til nytårsgallaen, behøver du ikke købe en separat billet til afterparty.
- Drikkevarer til afterparty er ikke inkluderet i prisen
- Der tillægges 8 kr. i billetgebyr pr. person
- Afbestilling er ikke mulig efter den 10. december 2026
Nytårs Afterparty
Det sidste par år dannede Restaurant Fusion rammen om en helt fantastisk nytårsfest, hvor ikke færre end 400 gæster fejrede årets afslutning i eksklusive og festlige omgivelser. Den store succes gentager vi naturligvis i år!
Glæd dig til endnu en storslået nytårs-afterparty, hvor stemningen er i top, og musikken leveres af DJ “Beatchugger” Linde, der sørger for den perfekte lyd til at danse det nye år ind med stil.
Der tilbydes to billettyper:
Billettype A – 500 kr. pr. person
- Man er garanteret et bord
- Gratis entré. Til gengæld skal hele beløbet bruges til forudbestilling af drikkevarer
- Du vil kort tid efter din bestilling af billettype A modtage en mail fra os, hvor vi beder dig vælge hvilke drikkevarer, du ønsker placeret ved dit bord ved ankomst
- Se udvalget af drikkevarer ved at klikke HER
Billettype B – 125 kr. pr. Person
- Kun entré
Praktisk info om afterparty
- Aldersgrænse: Mindst 21 år
- Billetbestilling og betaling skal gennemføres online
- Garderobepris: 50 kr. og betales på selve aftenen
- Der tillægges 8 kr. i billetgebyr pr. person
- Afbestilling er ikke mulig efter den 10. december 2026
Nytårssushi – take away
Forkæl dine gæster med sushi til nytårsaften. Den er både nem at bestille og perfekt som en stilfuld velkomstservering eller et lækkert indslag på nytårsbordet. En sikker favorit, der bidrager til en festlig start på aftenen.
Vælg mellem to pakker
Pakke 1 – 28 stk. kr. 420,-
- 6 stk. nigiri (2 stk. af hver laks, akami tun og flamberet laks)
- 6 stk. futomaki med softshell krabbe og yuzu tobiorogn
- 4 stk. maki med spicy laks
- 4 stk. maki med flamberet laks og flødeost
- 4 stk. maki med tempurareje og tun
- 4 stk. maki med tempurareje og laks
Pakke 2 – 40 stk. kr. 650,-
- 8 stk. maki med snekrabbe og laks
- 8 stk. maki med spicy yellowtail, ramsløgsmayo og jalapenos
- 8 stk. maki med wagyu, trøffelmayo, chips og cayennepeber
- 4 stk. maki med flamberet laks og flødeost
- 4 stk. maki med spicy tuna
- 4 stk. maki med tempurareje og laks
- 4 stk. maki med tempurareje og tun
Praktisk info om nytårssushi
- Afhentning den 31. december kl. 12.00-13.00 eller 13.00-14.00 hos Restaurant Fusion, Strandvejen 4, 9000 Aalborg
- Til hver sushipakke medfølger spisepinde, soja, wasabi og ingefær til 3 personer. Det er muligt at bestille ekstra tilbehør
- Det er desværre ikke muligt at ændre på sushipakkernes sammensætning
- Sushien bør spises samme dag
- Sushien skal opbevares på køl. Lad sushien stå ved stuetemperatur i ½-1 time inden spisning. Risen smager bedst, når den ikke er kold
- Bestilling og betaling skal gennemføres online
Sensationel tunsmagning
Tidligere på året afholdt vi et par spændende tunsmagninger, hvor en hel blåfinnet tun blev udskåret med gæsterne som tilskuere.
Billetterne blev revet væk i løbet af få dage. Vi fik desuden mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne, som var aldeles begejstrede. Det var en fantastisk oplevelse, syntes de.
Der er nu planlagt to nye smagninger, og datoerne er hhv. den 17.09.2026 og 05.11.2026.
Det kan du forvente at opleve:
Du får en unik mulighed for at opleve denne ikoniske del af japansk gastronomi helt tæt på.
Efter tun-ceremonien følger en nøje kurateret omakase-menu, hvor den blåfindede tun præsenteres i en række raffinerede serveringer, hver designet til at fremhæve fiskens unikke teksturer og dybe smagsnuancer.
Menuen suppleres af delikatesser som grønlandsk snekrabbe, friskrevet japansk wasabi og det bedste kaviar.
Aftenen starter med elegante snacks og afsluttes med en udsøgt dessert, der runder den gastronomiske rejse af på fineste vis.
Pris pr. person: 1.500 kr.
Prisen er inkl. signatur-omakase, 1 cocktail og 1 glas vin
Der er naturligvis mulighed for tilkøb af drikkevarer på selve aftenen.
Sådan booker du:
Send en mail til [email protected]
Du vil herefter modtage en faktura på det ønskede antal deltagere.
Bookingen er først endelig, når vi har modtaget din betaling af det fulde fakturabeløb.


